fbpx
 

ZONETERAPI

Hvad er Zoneterapi?

Zoneterapi er i den mest enkle forklaring, stimulering og tryk på forskellige zoner/reflekspunkter på fødderne, ørene, hænderne og/eller ansigtet. 

Der er mange forskellige teorier omkring hvorfor og hvordan zoneterapi virker. Jeg vil prøve at komme lidt ind på nogle af dem her, så du har en lille forståelse for hvad der sker i din krop når jeg trykker på forskellige punkter.

 

Hvorfor Zoneterapi?

Zoneterapi kan både bruges ved forskellige sygdomme og ubalancer men kan naturligvis også bruges som ren velvære.

WHO (verdenssundhedsorganisationen under FN)
har lavet denne liste, som opsummere de lidelser, som zoneterapi kan behandle og lindre:

Hvad er fascier ?

Se dét her er spændende! Altså det synes jeg jo i virkeligheden at det hele er. Men lige fascier og forskningen bag, giver så god mening til min akademiske hjerne at jeg lige måtte snige det ind her.

Fascie er egentlig det vi kalder bindevæv. Det er et sammenhængende net, der strækker sig fra toppen af vores hovede til tåspidserne.
Når vi ligger inde i vores moders mave, laves de beskyttende lommer/inder til muskler, knogler, nerver, blodårer, lymfesystem, alle organer og hjernen – og inde i disser begynder vores kroppe så at udvikle sig.

Der findes super mange forskellige former for fascier og jeg kommer ikke til at gå helt i dybde med det her. 
men hvis du forestiller dig den hinde man skærer fra på en mørbrad? Hvis du så forestiller dig at disse hinder jo også er rundt om væres for eksempel muskler. Disse hinder/fascier påvirker jeg så når jeg trykker på de forskellige reflekszoner (områder på fascierne) og på den måde kan jeg “massere” dine fascier og få dem til at slappe af så der igen kan komme bevægelighed og der igen kan strømme energi osv igennem din krop.

 Fascie teorien er den nyeste indenfor forklaringen af hvorfor zoneterapi har en virkning. 

Hvad er Meridianbaner ?

En anden teori er, at der i kroppen strømmer en energi, som kaldes ’qi’ (udtales ’tji’). Denne energi løber i en række baner kaldet ’meridianbaner’.

 På disse meridianbaner finder der en masse punkter, reflekszoner. Teorien er, at sygdom kan opstå, hvis energistrømmen blokeres, og energien ikke kan flyde frit. Ved at stimulere de forskellige punkter, alt efter hvilke symptomer du måtte have, skabes der igen flow i de pågældende meridiansbaner og derved sørger kroppen for at skabe balance igen.

Kroppen vil altid forsøge at skabe balance.

Der findes mange meridianbaner, men man beskæftiger sig som oftest med 14.

Hver af de 14 meridianbaner støtter, nærer og vedligeholder et bestemt organsystem. På den måde kan man påvirke de forskellige organer  ved at stimulere de forskellige meridianbaner.

Disse meridianbaner og organsystemer har tidspunkter i løbet af døgnet hvor de er på sit højeste (og laveste).
Lige præcis den her del kan jeg huske var det der var den største aha oplevelse jeg fik da jeg startede med at lære om zoneterapi og meridianer.
For eksempel vågnede jeg altid kl. 2 om natten på det tidspunkt jeg læste, og havde gjort det i en lang periode.
I tidsintervallet 1-3, om natten, er leverens energi på sit højeste. Man kan ikke konkludere noget ud fra kun den information, men der var også mange andre ting der pegede på at jeg på det tidspunkt havde en ubalance i leveren. Jeg var for eksempel utrolig vred og havde eksem på leverens zone og en masse andre ting. Men den information omkring at mit natteroderi også havde noget med det at gøre min ubalance i leveren, fik mig til endelig at få gjort noget ved det.

Meridianerne har start og slutpunkter på hænder og fødder og man kan derfor også behandle en hel meridian af gangen.
Mulighederne er mange.

En Zoneterapi behandling

 

Hvis det er første gang du kommer til behandling hos mig, har vi som oftest taget en 30min snak omkring hvorfor du kommer og hvordan du hellere vil have det. Denne sker som oftest over skype. Jeg har udfra dette, lavet et program til dig, som jeg går igang med når du møder fysisk op i klinikken.

Når du kommer til behandling hos mig, beder jeg dig om at lægge dig op på briksen og slappe godt af. Du får en pude under hovedet og under knæene, så du ligger behageligt.

Undervejs vil jeg mærke og se forkskellige ting på dine fødder. Jeg taler ikke nødvendigvis så meget under behandlingen, da du også skal have mulighed for at bruge de 45min som en mindful stund for dig selv.

Du er naturligvis altid velklommen til at stille spørgsmål.

Zoneterapi må ikke gøre ondt! Derfor vil jeg bede dig om at sige til hvis det bliver for ubehageligt. Hvis det gør for ondt, spænder du nemlig i kroppen og derfor vil behandlingen ikke være lige så effektiv som hvis du slappede af.

Alt efter hvilken problematik du kommer med, kan jeg finde på at inddrage øreakupunktur og/eller cupping, for at du får den hurtigste og mest effektive virkning på dine symptomer. Jeg bruger disse teknikker til at støtte kroppen yderligere til at finde tilbage til balancen.

Jeg bruger kun naturlige cremer og olier.
Og vil altid spørge om du ønsker aromaterapi under behandlingen.

En behandling varer 45min

Pris: 450kr